“Den fortabte mand” af Jane Harper

Titel: Den fortabte mand
Forfatter: Jane Harper
Sideantal: 400
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

I juni udkom “Den fortabte mand” af Jane Harper. Harper har tidligere udgivet spændingsromanerne “Tørke” og “Skoven”, som hænger sammen, men “Den fortabte mand” er en selvstændig fortælling.

Bagsidetekst:

To brødre, Nathan og Bub, mødes langt ude i den australske outback. De er nærmeste naboer og bor med flere timers kørsel imellem sig. Deres kvægjorder grænser op til hinanden herude.
De står foran kvægdriverens grav – et gammelt sagnomspundet gravsted – og foran dem ligger deres bror Cameron livløs på jorden, indtørret under den bagende sol. Han må have søgt ly ved gravstenen, der er den eneste skygge i miles omkreds.
Men hvorfor? Hvad lavede Cameron alene herude in the middle of nowhere? Han havde virket martret i den seneste tid. Besluttede han sig bare for at gå i døden?
For Nathan, Bub og resten af familien Bright, der i generationer har levet et stille, afsondret liv, rammer sorger og fortvivlelsen hårdt. Men det uforklarlige dødsfald ribber også op i fortiden. For under overfladen i den skånselsløse outback gemmer der sig andet end kvægdriverens skelet.

Jeg kan virkelig godt lide Jane Harpers måde at skrive bøger på. Jeg var vild med “Tørke”, da den udkom for nogle år siden, og selvom jeg ikke har læst efterfølgeren “Skoven” endnu, så er den med helt i toppen af min TBR-liste. Jeg var spændt på, om “Den fortabte mand” kunne leve op til mine forventninger, og det kunne den absolut.

Noget af det, jeg husker bedst fra “Tørke”, er skrivestilen, som er præget af grundige person- og naturbeskrivelser, og det holder Harper fast i i “Den fortabte mand”. Hendes personbeskrivelser er nøgterne men grundige, og man får et godt indblik i personernes personligheder og karakteristika. Nathan er vores hovedperson, og vi følger begivenhederne fra hans synsvinkel. Det giver selvfølgelig et mest fyldesgørende billede af ham og hans følelsesliv, men gennem hans øjne oplever vi også de andre personer, og han beskriver dem, så vi får en klar fornemmelse for, hvem de er.
Naturbeskrivelserne er ligeledes imponerende, og den australske outback står meget tydeligt for mig, mens jeg læser bogen. De endeløse jorder, hvor varmen banker ned fra en skyfri himmel. Det røde støv, de farlige grusveje, klipperne og den uendelige horisont. Alt sammen beskrevet, så man undervejs selv får kriller i halsen af det røde støv og den ulideligt varme luft.

Udover person- og naturbeskrivelserne er Harpers bøger også kendetegnede ved det forholdsvis lave tempo. Det her er ikke en action-packed thriller med skyderier, blod og hæsblæsende menneskejagter. Det er derimod en historie og et mysterie, som afsløres gradvist og langsomt. Jo længere, man kommer i bogen, jo tydeligere bliver det, at alle personerne har hemmeligheder og oplevelser i bagagen, som de helst vil skjule for omverdenen. Familiens mere eller mindre skræmmende hemmeligheder afsløres, efterhånden som Nathan undersøger sin brors død og søger efter svar. Sandheden viser sig at være en helt anden end først antaget, men det overrasker nok læseren mere end Nathan. Vi fornemmer undervejs, at han godt ved, at alt ikke er, som det burde være i barndomshjemmet, som Cameron og Bub nu driver i fællesskab, men i ensomheden på sin farm og efter skilsmissen fra Xanders mor har han forsøgt at bilde sig selv noget andet ind. Selv blev jeg ret overrasket over sammenhængene og sandhederne, og jeg var vild med måden, de blev afdækket på.

Alt i alt er det her endnu en stærk spændingsroman fra Jane Harpers hånd. Hun forstår virkelig at skrue en underspillet og langsom spændingshistorie sammen, så man læser og læser for til sidst at blive overrasket over, hvordan det hele i virkeligheden hænger sammen. Jeg er fan!

1000 tak til alpha forlag for anmeldereksemplaret! Jeg håber på mere fra Jane Harpers hånd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *