“Dræberfiskenes skat” og “Kvinden uden navn” af Lone Theils

Titel: “Dræberfiskenes skat” og “Kvinden ud navn” (Det hemmelige detektivbureau 1+2)
Forfatter: Lone Theils
Sideantal: 31 + 31
Forlag: Forlaget Elysion
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

Som voksen krimilæser kender og elsker jeg Lone Theils’ krimiserie om Nora Sand. Nora er en sej heltinde, og Lone Theils er virkelig god til at skrue en spændende, aktuel og vedkommende krimi sammen. Da jeg så, at Lone nu skulle springe ud som børnebogsforfatter og ovenikøbet med en krimiserie i børnehøjde, måtte jeg selvfølgelig se nærmere på det. Jeg var så heldig, at forlaget havde lyst til at sende de to første i serien min vej, og så var det jo bare med at komme i gang 🙂

I “Dræberfiskenes skat“, som er den første bog i serien, møder vi Frida, som netop er flyttet til en ny by og skal starte i en ny skole. I sin nye klasse bliver hun placeret ved siden af en surmulende dreng ved navn Karl. Da de skal arbejde sammen to og to om en forretningside, finder Frida og Karl ud af, at de begge er fan af Sherlock Holmes og spionromanerne om ham og dr. Watson. De bliver derfor enige om, at deres forretning skal være et detektivbureau, og det ender faktisk med, at arbejdet bliver ret sjovt. Karls bror opretter en hjemmeside til deres hemmelige detektivbureau, og kort tid efter modtager de en kryptisk mail fra en anonym afsender. Mailen afslører, at der måske er sket et mord på byens akvarie, og det må Frida og Karl selvfølgelig se nærmere på.

Kvinden uden navn” fortsætter, hvor “Dræberfiskenes skat” sluttede, og Frida og Karl arbejder videre på at løse mysteriet, der bliver mere og mere kryptisk, og nu også involverer en mystisk kvinde uden navn. En ny mail fra den anonyme afsender sender dem ned på stranden, hvor de møder en ældre fisker og finder en flaskepost med endnu et spor. Løsningen på mysteriet viser sig at være en helt anden, end de havde forestillet sig, og den fører faktisk en ny sag med sig, som de siger ja til at tage sig af. Der er bestemt lagt i kakkelovnen til en spændende treer 😉

Jonathan og jeg læste bøgerne over to aftner – en bog pr. aften – og vi var begge to vilde med dem. Da vi var færdige med “Kvinden uden navn”, sagde Jonathan: “Ej, mor, kan vi ikke godt læse treeren nu også?” Da jeg fortalte ham, at den ikke er udkommet endnu, kunne han næsten ikke holde ud, at vi nu er nødt til at vente en rum tid, før vi kan læse videre. Det er altså en af de bedste anbefalinger, man kan få fra ham! Vi håber virkelig, at Lone skynder sig med at skrive de næste … Hep, hep …

Bøgerne er skrevet i lix 21, og det gør, at de fleste kan være med. Jonathan er ikke en stærk læser, så jeg læste dem højt for ham. Det egner de sig særdeles godt til. Jeg synes, at Lone har formået at få en rigtig fin mængde spænding ind i bøgerne, selvom de er forholdsvis korte og har et lavt lixtal. Og også uden, at de bliver alt for uhyggelige. Det er jo en hårfin balance, når man skal skrive denne genre til børn, for der skal være rigtige krimitræk men uden alt det grumme, som vi kender fra voksenkrimierne. Det handler om at vække børnenes interesse for genren uden at skræmme livet af dem, og det klarer Lone Theils rigtig godt.

De to hovedpersoner er troværdige og nemme at forholde sig til og identificere sig med, og det betyder rigtig meget i den slags bøger – i hvert fald for min søn. Det skal være let at forestille sig, at man selv er med i handlingen, og det er det her. Bøgerne rammer lige plet i forhold til Jonathan – og sikkert også mange andre på hans alder.

Alt i alt må jeg sige, at jeg synes, at Lone Theils’ debut som børnebogskrimiforfatter er yderst vellykket. Bøgerne er en super intro til krimigenren, som kan læses og nydes af børn i flere aldre. Nye krimilæsere kan med fordel starte her. Well done, Lone!! Og skynd dig så med de næste 😉

1000 tak til Forlaget Elysion for anmeldereksemplarerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *