“Forbandet Onsdag” af Ane Gudrun

Titel: Forbandet Ondsdag
Forfatter: Ane Gudrun
Sideantal: 212
Forlag: Forlaget Petunia
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

Til årets BogForum fik jeg hilst på Rikke fra Forlaget Petunia, og hun var så sød at sende et par spændende bøger med mig hjem, blandt andet “Forbandet Ondsdag” af Ane Gudrun, som jeg læste til #etdøgnmedbøger i starten af november. Forlaget skriver om “Forbandet Ondsdag”, at det er en YA-thriller med en snert af det overnaturlige, og det synes jeg faktisk er en meget rammende beskrivelse!

Vi møder skoleeleven Iben med det festlige kælenavn Ibber, som bor og går i skole i den lille by Tarmstrup. Ibber er lidt en særling og interesserer sig for ting, som ingen andre rigtig forstår eller gider bruge tid på, og hun har tit næsen begravet i en bog. Interessen for biologi har hun arvet fra sin afdøde farfar, hvis stemme hun stadig hører inde i hovedet, når hun har brug for guidning i forskellige situationer. Ibbers eneste ven er Jonas, som hun er vokset op sammen med. Jonas er højtråbende og tænker mest på at komme i bukserne på så mange piger som muligt, når han går til fester i weekenderne. På trods af deres forskelligheder er de bedste venner – i øvrigt lige som deres mødre er det.

En dag dukker en ny familie op i byen. De kommer fra Finland, er temmelig mystiske og flytter ind i byens spøgelseshus. Datteren Aada starter på Ibber og Jonas’ skole, og de falder i snak. Aada er spændende, mystisk og meget fascineret af heksekulte, og hun bliver hurtigt en del af Ibber og Jonas’ lille klike. En dag har Aada en gammel broche med i skole, som hun har fundet bag et panel på sit værelse. Sammen med brochen fandt hun et brev, som fortæller historien om et elskende par, og hvordan brochen har været brugt og fremover skal bruges i en udfordringeleg. En leg, som Aada mener, at de tre skal genoptage. Den, som har brochen, skal udfordre en af de andre. En udfordring, som skal udføres – koste, hvad det vil!

I starten er udfordringerne harmløse og sjove, men hurtigt udvikler det sig til en farlig leg, hvor man ikke kan vide sig sikker på noget som helst. Samtidig modtager Ibber underlige beskeder fra et ukendt nummer, men hvem er det mon, som vil hende noget?

Jeg var virkelig godt underholdt af den her bog, og jeg læste den lynhurtigt. Den var både spændende og uhyggelig. Der var venskab, uvenskab, forelskelse, usikkerhed og meget mere af alt det, som skal til for at sikre en god, gedigen YA-roman. Jeg synes, at Ane Gudrun skriver flydende og spændende, og jeg kunne ret godt lide det noget grove sprog, som hovedpersonerne bruger. Ibber taler ret ofte som en havnearbejder, og hun er ikke bleg for at smide om sig med hårde ord og skøre øgenavne. Jeg synes, det gav hende kant og gjorde hende troværdig – for mig blev det ikke påtaget eller anstrengt. Jeg synes, det passede til Ibbers personlighed at have det sprog.

Både Ibber og Jonas er genkendelige og troværdige personer, og jeg kunne virkelig godt lide dem begge to. De er begge lidt skæve og har hver deres særheder, Ibber er en enspænder, mens Jonas er mere udadvendt og tager til fester og scorer piger (eller prøver på det). Selvom de grundlæggende er meget forskellige, så trives de i hinanden selskab, og deres smådrillerier er charmerende og underbygger deres nære forhold. Da Aada dukker op, slår det skår i glæden, fordi Jonas med det samme forelsker sig i hende, og det får Ibber til at føle sig udenfor. Ibber tror ikke på, at Jonas har en chance hos Aada, men alligevel lader det – til Ibbers store irritation – til, at Aada er modtagelig for hans tilnærmelser. Det er et typisk trekantsdrama, og det fungerer til UG.

Som nævnt øverst skriver forlaget, at bogen har en snert af det overnaturligt, og det er helt rigtigt. Der er elementer i historien, som ikke umiddelbart lader sig forklare, men det er dog ikke mere, end at bogen stadig kan holdes i den realistiske genre. Jeg synes ikke, at den på noget tidspunkt går over og bliver hverken fantasy eller gys. Det er meget fint afbalanceret og passer godt til historien og personerne.

Bogen er bygget op af korte kapitler, som er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Der er god linjeafstand, og siderne er overskuelige. Det gør det til en bog, som kan anbefales til mange typer læsere – også dem, som måske har det lidt svært med tykke værker med tætskrevne sider. Det er jeg helt sikkert stor fan af! Det gør samtidig bogen til en let og hurtig læseoplevelse for de erfarne læsere, men indholdet sikrer, at historien bliver hængende hos læserne længe.

Alt i alt var det her en virkelig spændende og god læseoplevelse, og jeg glæder mig til at læse mere fra Ane Gudruns hånd!

1000 tak for anmeldereksemplaret til Forlaget Petunia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.