Gamerklassen 1-3 af Helle Perrier

Titel: Gamerklassen 1-3
Forfatter: Helle Perrier
Sideantal: 84, 92, 99
Forlag: Calibat
Eksemplar: Anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

Gamerklassen er en serie på indtil videre tre bøger om drengene Martin og Jamal, som er gamere.

Gamerklassen 1 – Løb eller dø:
Martin og Jamal er gamere. De spiller battle royale-spillet Zomieræs, hvor man spiller sammen to og to. Hvert team består af en runner og en spotter – Martin er runner, og Jamal er spotter. Drengene er ikke særlig gode til spillet, faktisk er de lidt nogle noobs, men de elsker det og drømmer indimellem store drømme. En dag vinder de – lidt tilfældigt – en kamp, hvor det undervejs lykkes Martin at skyde Kongen, som er en af de bedste Zombieræs-spillere. Deres sejr resulterer i en invitation til en turnering, og drengene er ellevilde …. Men hvordan skal de lige klare sig mod alle de pro spillere?

Gamerklassen 2 – Skjulte fjender:
Martin og Jamal er blevet optaget i Gamerklassen. De er spændte på at skulle starte og også ret nervøse for, hvordan de andre i klassen vil tage imod et par noobs som dem. Heldigvis er de fleste flinke og tager godt imod dem, men Kongen lader ikke til at have glemt, at Martin nakkede ham i et spil. Og der virker også til at være andre, som er ude efter dem – eller måske specielt Martin. Han kan ikke rigtig finde sig til rette og kæmper med at følge med de andre, når de spiller små turneringer mod hinanden. Ligger man nederest på den interne liste, ryger man ud af klassen igen. Kan Martin og Jamal stå for presset?

Gamerklassen 3 – Battle Royale:
Martin, Jamal og resten af Gamerklassen skal med til en stor turnering, hvor de skal spille den nye udgave af Zombieræs mod Team Ragnarock og en række andre af de allerbedste hold i verden. Alle er nervøse og har nerverne uden på tøjet. Turneringen skal foregå på en ny måde, hvor de normale topersonershold skal teame op med andre, så de pludselig skal arbejde sammen på hold af seks – tre spottere og tre runnere. På den måde er spillet nyt for alle, men Martin og Jamal er nu alligevel nervøse for, om de på nogen måde får et ben til jorden, når de skal møde nogle af verdens allerbedste Zombieræs-spillere.

Uden at overdrive så kan jeg vist roligt sige, at Jonathan var fuldstændig VILD med den her serie. Han er normalt ikke meget for at slippe sin iPad eller computer, men når jeg kom med de her bøger, så var han bare klar. Historie, sprog og personer gik op i en højere enhed, og vi bingelæste, indtil der ikke var mere tilbage.

Hovedpersonerne Martin og Jamal er troværdige, og det er fedt at læse om et par gamer, som egentlig er noobs, men som klarer sig igennem med godt humør, venskab og sammenhold. Det viser, at det KAN lade sig gøre at blive bedre – og måske endda vinde – hvis man kæmper for det og bliver ved. Det er god læring og giver håb til alle de små noobs derude, som drømmer om at blive pro. Jonathan mente selv, at når Martin og Jamal kunne blive så gode til Zombieræs, så kunne han nok også blive bedre til Fortnite, hvis han virkelig gav den gas.

Foruden Martin og Jamal så var Jonathan vild med Pølse. Han var for det første flad af grin over gamernavnet Pølse, og så kunne han rigtig godt lide, at Pølse bød Martin og Jamal velkommen i Gamerklassen med godt humør, selvom han er en meget bedre spiller end dem. Pølse spiller desuden altid fair i turneringer, og det gør ham til et naturligt og supergodt forbillede.

Noget, vi havde lidt svært ved at gennemskue, var, hvor gamle drengene er. Der står ingen steder, hvad klasse de går i, eller hvor gamle de er. Vi blev enige om, at de nok måtte gå i måske 8. eller 9. klasse, fordi de fik lov til at tage til en stor turnering i hovedstaden uden deres forældre. Og de er også nødt til at have en vis alder, for at de kan komme på en gamerskole – måske en efterskolelignende skole – OG være gode nok til at kunne komme i betragtning til at være med på et gamerhold som Team Ragnarock.

Sprogligt er bogen rigtig fin. Den er let at læse, og en lidt stærkere læser end Jonathan vil sagtens kunne læse den selv. Vi læste den højt, og det egner den sig også rigtig fint til, selvom moren indimellem måtte holde tungen lige i munden på grund af alle gamerudtrykkene – og nogle af de spørgsmål, som sprogbrugen medførte 😉 Men netop gamerudtrykkene er en af grundene til, at historien fungerer så godt, som den gør. Snakken blandt drengene – både inde i spillet og i den virkelige verden – er meget nutidig og tilpasset til målgruppen. Det virker helt naturligt og er helt sikkert medvirkende til, at bøgerne sad lige i skabet.

Gamerklassen er en virkelig skarp serie, som rammer plet hos de gamertossede drenge og piger. Aldersmæssigt vil jeg mene, at den kan læses – enten som læs-selv eller højtlæsning – fra 8-9 år og op.

1000 tak til forfatteren og forlaget Calibat for anmeldereksemplarerne. Jonathan krydser fingre for, at der kommer flere bøger i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *