“I dårligt selskab” af Viveca Sten

Titel: I dårligt selskab
Forfatter: Viveca Sten
Sideantal: 504
Forlag: People’s Press
Eksemplar: Eget indkøb
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

“I dårligt selskab” er 9. krimi i Viveca Stens Sandhamn-serie om Nora Linde og Thomas Andersson.

Nora arbejder fortsat i bagmandspolitiet og står over for sin mest komplicerede sag nogensinde. Hun skal forsøge at få en af Stockholms største narkobagmænd dømt for økonomisk kriminalitet. Men Andreis Kovač er glat som en ål og skyr ingen midler i kampen for at gå fri. Han er en hårdkogt gangster, og Thomas, som også kender til ham, er bekymret for Noras sikkerhed.

Minna er gift med Andreis og sammen har de sønnen Lukas, som er ganske lille. Minna lever i konstant frygt for sin mand, som mishandler hende både psykisk og fysisk. En aften er Andreis tæt på at slå Minna ihjel, og på hospitalet lykkes det personalet og Nora at overtale Minna til at forlade Andreis og flytte ind på et opholdssted i Skærgården.

Pludselig skal Nora også jonglere med anklagerne om vold og hustrumishandling, og selvom det giver større chance for at få Andreis dømt, så gør det samtidig også sagen mere risikabel for Nora, fordi det nu er blevet personligt for Andreis.

Jeg kan vist godt afsløre, at jeg var fuldstændig vild med den her historie! Jeg blev virkelig fanget og berørt af Minnas historie, og jeg kunne slet ikke slippe bogen, da jeg først var begyndt. Jeg synes, det er så vildt at tænke på, at der findes rigtige, virkelige kvinder derude, som lever på samme forfærdelige måde som Minna. Det må være så frygteligt at være i alarmberedskab konstant – at være bange hele tiden. Og så især, fordi fjenden jo er den, som burde være din fortrolige, din elskede, din bedste ven, din trygge base – men bare ikke er det. Tværtimod! Det er helt vildt uhyggeligt!

Sidehistorien om Andreis’ opvækst og flugt fra Bosnien var også rørende. Jeg følte naturligvis sympati med barnet Andreis, men manden Andreis kan jeg ikke på nogen måde nære sympati for. Heller ikke selvom jeg ved, hvad han har været igennem. Ikke alle, som har haft forfærdelige barndomme, vokser op og bliver uhyrer, så man har altså stadig et personligt ansvar for, hvordan man ender med at være som menneske.

Fælles for bøgerne i Sandhamn-serien er, at de er let læste og spændende. Viveca Sten er god til at skrue historierne sammen, så spændingen bliver bevaret hele vejen igennem. Skærgårdsmiljøet er rigtig fint beskrevet, og jeg får næsten altid lyst til at holde sommerferie på Sandhamn eller en af de andre skærgårdsøer, når jeg læser Viveca Stens bøger (hvis det altså ikke lige var for alle de mord, der altid bliver begået) 😉

Hvis du er til letlæste krimier, en sej kvindelig hovedperson og lækker (uhyggelig) skærgårdsstemning, så vil jeg helt sikkert anbefale dig Sandhamn-serien. Den første hedder “Stille nu”. God fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *