“Kadaveret på Klosterbakken” af Birgitte Abdel

Titel: Kadaveret på Klosterbakken
Forfatter: Birgitte Abdel
Sideantal: 447
Forlag: Forfatterskabet.dk
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

“Kadaveret på Klosterbakken” er første bog i Birgitte Abdels planlagte serie om den egenrådige journalist Beate Sejer.
På “Klosterbakken, et nybygget behandlingshjem for psykisk syge, finder stedets projektleder et lig hængt op i foyeren dagen før stedets åbning. Dagen efter er liget forsvundet. Hvad er der sket? Hvem er liget? Og hvor er det pludselig blevet af?
Journalisten Beate Sejer Larsson bliver tilfældigt viklet ind i sagen, og da hun først fornemmer, at der sker mærkelige ting på stedet, har hun svært ved at slippe sagen igen.
Der er forviklinger nok i denne krimi. Og dens grundhistorie er som sådan også spændende nok. For mit vedkommende blev jeg dog lidt træt af alle de mange personer, som man bliver introduceret for. En del af dem har nemlig meget lille eller slet ingen betydning for hovedhistorien, og det irriterede mig en del undervejs. Jeg ville meget hellere have lært Beate og Steinar bedre at kende. Dem kom jeg aldrig rigtig ind under huden på, og det var drønærgerligt, for jeg tror, at de i virkeligheden har meget at byde på hver især. Jeg tror, at jeg giver toeren i serien en chance, når den udkommer, for jeg vil faktisk rigtig gerne lære Beate og Steinar bedre at kende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *