“Kald det hvad du vil” af Brigid Kemmerer

Titel: Kald det hvad du vil
Forfatter: Brigid Kemmerer
Sideantal: 426
Forlag: Turbine
Eksemplar: Anmeldereksemplar fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

I dag (2/7 2020) udkommer “Kald det hvad du vil” af Brigid Kemmerer hos Turbine. Jeg har læst den, og jeg kunne virkelig godt lide den.

Rob og Maegan går på den samme skole, på samme årgang og har matematik sammen, men derudover kender de ikke hinanden. Rob har altid været en af ‘de populære drenge’, god i skolen, med på lacrosse-holdet, fra en rig familie osv. Maegan er en typisk mønsterelev, virkelig dygtig i skolen, laver altid sine lektier, træder aldrig ved siden af.

Fælles for dem er, at de begge pludselig befinder sig i bunden af hierakiet på skolen.

Robs far har snydt en masse lokale for penge – mange penge – og i kølvandet på den skandale har han forsøgt at tage livet af sig. Det lykkedes ikke, og han sidder derfor nu som en grøntsag i Robs hjem, og Rob og hans mor tager sig af ham døgnet rundt. Rob lider under skandalen, vennerne er væk, lacrosse er væk og alle mistænker, at han har vidst, hvad faren havde gang i. Derfor sniger han sig nu rundt på gangene i skolen, holder sig hjemme i fritiden og lister kun forsigtigt ind på skolebiblioteket for at låne læsestof til al den nyopståede fritid. Her bryder han sig dog heller ikke om at være, for skolebibliotekaren er også blevet snydt for penge af Robs far.

Maegan har snydt til en eksamen! Hun ved ikke rigtig selv, hvordan hun kom på den ide, eller hvorfor hun gjorde det, men det skete, og det fik den konsekvens, at alle eleverne måtte tage deres eksamen om. Det betyder nu, at Maegan er voldsomt upopulær hos stort set alle elever på årgangen – kun hendes bedste veninde taler fortsat med hende. Maegan er flov over at have snydt, og hun forsøger at gøre mindst muligt opmærksom på sig selv i skolen. Samtidig er hendes meget populære søster vendt hjem fra universitet med store udfordringer. Dem må Maegan også forholde sig til. Og hvordan er man lige en god søster, når man egentlig har bøvl nok i sit eget liv?

Da Rob og Maegan bliver sat i gruppe sammen til et matematikprojekt, nærmer de sig langsomt hinanden, men det er svært at se udover rygterne og de forestillinger, de hver især har om hinanden. Og som det jo så ofte er tilfældet, er alt heller ikke, som det ser ud ved første øjekast.

“Kald det hvad du vil” er en ganske glimrende YA-roman om familie, status, grænserne mellem rigtigt og forkert, frygt, svigt og venskab og kærlighed. Personerne er sympatiske og troværdige, og jeg kan rigtig godt lide de skiftende synsvinkler, så man ser tingene fra både Robs og Maegans perspektiv. Det fungerer supergodt.

Rob kæmper virkelig med skyldfølelsen over, at hans far har snydt alle de mennesker for penge, men på den anden side er han også helt enormt vred over, at alle lader det gå ud over ham. Han er selvfølgelig vred på sin far, men han er også vred på vennerne og lokalsamfundet, som dømmer ham. Samtidig har han helt enormt dårlig samvittighed, for han er jo også ked af det på vegne af de mennesker, som har mistet alle deres sparepenge. Det er en svær balance for ham. Rob har ikke været medvirkende til farens svindel, og han hader, at hans venner ikke forstår det. Robs modstridende følelser og hans indre kamp er virkelig fint beskrevet, og man nærer stor sympati for ham. Faldet fra tilbedt lacrosse-stjerne til fattig udstødt er stort, og Rob bakser med at slutte fred med sin skæbne og finde sin plads.

Beskrivelserne af Maegan og de ting, hun kæmper med er også virkelig skarpe. Hun kæmper for at leve op til sit ry som mønsterelev, men er det overhovedet muligt, når man nu én gang har snydt til en eksamen? Kan man på nogen måde så stadig være mønstereleven, som aldrig træder ved siden af? Og hvor langt må man egentlig gå for at rette op på en fejltagelse? Tingene er aldrig rigtig, som de ser ud. Der er altid flere lag til sandheden, og det illustreres virkelig godt i begge bogens hovedkarakterer.

Sproget er let og flydende – dog var der enkelte steder, hvor jeg syntes, at oversættelserne var lidt klodsede – men i det store hele bar sproget historien fint fremad. Handlingen er interessant, og jeg havde ret svært ved at lægge bogen fra mig. Jeg interesserede mig for personerne, og jeg kunne ikke slippe universet, inden jeg vidste, hvordan det hele endte for dem hver især.

“Kald det hvad du vil” er et rigtig godt bud på en sommerbog i YA-genren, og en filmatisering ligger da også lige til højrebenet.

1000 tak for anmeldereksemplaret til Turbine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *