“Nattens blomst” af Nillou Zoey Johannsen

Titel: Nattens blomst
Forfatter: Nillou Zoey Johannsen
Sideantal: 363
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

“Nattens blomst” er Nillou Zoey Johannsens debutroman, som udkom hos alpha forlag i september. Nillou har tidligere udgivet en børne- og ungdomsroman “Øen – eller Newsha Farwans hemmelige dagbog”, men denne er hendes første roman til voksne.

Romanen tager sin begyndelse i Iran i 1950’erne, hvor 16-årige Ziba vokser op i en by nær hovedstaden Teheran. Zibas far er borgmester i byen, og hans ord er lov. Både Ziba, hendes mor Shirin og søsteren Aziz går på listesko omkring faren, og hans temperament og humør styrer hele familien. Ziba er en både smuk og klog pige, og hun har store drømme for sin fremtid – hun vil læse medicin, arbejde som læge i Teheran og giftes af kærlighed. Der blæser nye vinde over Iran, og der er håb for kvindernes frigørelse i fremtiden. Ziba må dog snart sande, at ikke alle drømme kan blive til virkelighed, og til trods for titlen som sin fars yndling er der grænser for, hvad hendes far vil tillade.

“Nattens blomst” er en virkelig velskrevet roman. Jeg blev suget helt ind i stemningen og fik en følelse af at være tilstede i haven ved Zibas barndomshjem med alle dens dufte og lyde. Sproget er legende og stemningsfuldt, og forfatteren formår at skabe spændende fortællinger om religion, politik, oprør og historie samtidig med, at romanen er en personlig fortælling om en ung kvindes liv.

Ziba er spændende hovedperson, omend jeg faktisk ikke brød mig særlig meget om hende. Hun er arrogant, selvhøjtidelig og ondskabsfuld over for næsten alle, hun møder på sin vej. Ziba har høje tanker om sig selv både angående udseende og intelligens. Penge, magt og status betyder alt for hende, og selvom hun påstår, at hun vil giftes af kærlighed, så gør hun grin med Aziz, som også vil giftes af kærlighed, og som er ligeglad med, om hendes udkårne er rig eller fattig. Ziba kan ikke forestille sig at gifte sig med en fattig mand – så meget for ægte kærlighed! Da faren afviser Zibas ønske om at læse medicin, og forældrene derefter gifter hende bort til Hassan, som hun ikke på nogen måde er forelsket i, går virkelighedens barske realiteter op for hende. Alt det, hun havde drømt om og troet på, er skudt i sænk, og hun må nu leve i et kærlighedsløst og voldeligt ægteskab – præcis som sin mor. Det vækker oprørtrangen i Ziba, og hun fortsætter gennem hele romanen med at udfordre normerne og tage kontrol over sit eget liv.

Seksualitet er et omdrejningspunkt i romanen, og den bliver i høj grad et våben i Zibas oprørskamp. Allerede mens hun som ung pige bor hjemme hos forældrene, stifter vi bekendtskab med hendes seksualitet, fordi hun i skjul onanerer, selvom hun ved, at det er strengt forbudt. Som voksen går hun i seng med flere forskellige mænd, selvom hun er gift med Hassan. Scenerne med onani og samleje er meget eksplicitte, og de spiller så fint sammen med Zibas personlighed og oprør. Man er ikke i tvivl om, at hun trænger til ømheden, kærtegnene og forløsningen. Det intime samvær med de andre mænd står desuden i skærende kontrast til de voldtægter, som hun udsættes for af sin mand derhjemme.

Ziba bliver i en ung alder mor til to piger, hvoraf den ældste ikke er med hendes mand, men med en af de mænd, som hun har sex med ved siden af ægteskabet. Dette ignoreres dog af såvel Hassan som resten af familien, ingen nævner det unævnelige, at pigen måske har en anden far. Da datter nummer to kommer til verden bliver det dog tydeligt, at hun netop er sin fars datter, og der bliver gjort enorm forskel på de to piger.

Da hun bliver mor, har Ziba en del overvejelser omkring sin egen opvækst, og hvordan hun er vokset op uden kærlighed, omsorg og ømhed. Hun vil gerne gøre det bedre end Shirin, men hun formår på ingen måde at bryde den negative spiral, og hendes piger vokser op i et usikkert miljø med strenge regler, hårdt arbejde og afstraffelser for selv de mindste foreteelser. Jeg blev simpelthen så vred på Ziba over den måde, hun opdrager sine piger på. Hun formår slet ikke at se sig selv i sine piger, og hun gentager alt det, som hun selv afskyede ved sin egen opvækst. Hun er fortsat arrogant og selvoptaget og kan slet ikke se, hvad hun gør ved sine døtre – tvætimod er hun jaloux på den yngste, fordi hun er så smuk, at hun en dag vil overstråle Zibas egen skønhed. Jeg har virkelig svært ved at sætte mig ind i, hvordan man kan lade være med at kæmpe frihedskampen for sine egne døtre. Det viser dog med al tydelighed, hvor svært det er for kvinder i den del af verden at bryde med traditionerne og de gamle familiemønstre. Da Ziba senere får en søn, bliver det endnu mere tydeligt, hvordan drengebørn favoriseres over pigebørn. Drengen må alt det, som pigerne aldrig måtte, og han får desuden kys og kram og bliver aldrig ladt uden opsyn. Jeg synes, det var så hjerteskærende at læse, og jeg følte SÅ meget med de to piger!

Jeg er normalt ikke så meget til historiske romaner, men denne her blev jeg ret fanget af. Zibas kamp for et liv i frihed og retten til at bestemme over sit eget liv rørte mig. Jeg var glad, forfærdet, ophidset, ked af det, fortrøstningsfuld og vred mange gange undervejs i læsningen, og jeg kan bestemt anbefale bogen til andre kvinder (og mænd), som interesserer sig for kvinders rettigheder og livsvilkår – eller som bare kan lide en stemningsfuld og hjerteskærende historie. I vores moderne verden er det så vanvittig svært at forestille sig et liv som Zibas – desværre er jeg ikke i tvivl om, at det fortsat er virkeligheden for rigtig mange piger og kvinder verden over.

1000 tak til alpha forlag for anmeldereksemplaret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *