“Offermageren” af Viveca Sten

Titel: Offermageren
Forfatter: Viveca Sten
Sideantal: 445
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

I dag (9. februar 2021) udkommer “Offermageren”, som er første bog i en ny serie af svenske Viveca Sten. Sten er kvinden bag Sandhamn-serien om Nora Linde og Thomas Andreasson, som foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Den serie er jeg ret vild med, så jeg havde på forhånd høje forventninger til denne.

I “Offermageren” er vi rykket nordpå i Sverige, helt op i de jämtlandske fjelde, til den lille by Åre, som er et populært skisportssted. Her flygter Hanna Ahlander til, da hun bliver forladt af sin kæreste og sendt på ufrivillig orlov fra sin arbejdsplads hos Citypolitiet i Stockholm. Hun er både vred, chokeret og såret og forsøger at drukne sorgerne i rødvin i søsterens enorme og luksuriøse hus i skisportsområdet. Da en ung pige forsvinder og senere findes død i en af skiliftene, vækkes Hanna af døsen og bliver snart indblandet i opklaringen af sagen. Leder af efterforskningen er politikommisær Daniel Lindskog, som udover at arbejde benhårdt på at opklare sagen også kæmper for at holde sammen på sin familie. Han er blevet far for kort tid siden, og han har svært ved at dele sol og vind lige mellem opklaringen af sagen og familielivet med kæreste og baby. Undervejs i opklaringsarbejdet går det op for Hanna og Daniel, at drabet trækker tråde til en anden sag, som viser sig at være noget større, end de havde forestillet sig. Der er magtfulde mennesker, som for alt i verden ønsker at holde sagen skjult for omverdenen, og de skal vise sig at være yderst farlige at komme på tværs af.

Jeg har det altid lidt ambivalent med bog et i nye serier. På den ene side glæder jeg mig til et nyt persongalleri og nye historier, som kan udfolde sig. På den anden side synes jeg tit, at den første bog i en serie godt kan være lidt famlende, som om forfatteren lige skal have styr på sprog, stil, univers og personer, inden det sådan for alvor bliver godt. Sådan havde jeg det slet ikke her – jeg synes, at “Offermageren” er en drønskarp krimi med et interessant plot, og jeg var godt underholdt fra start til slut.

Jeg kunne godt lide de to hovedpersoner Hanna og Daniel. De var fint portrætteret og fremstod som helt almindelige mennesker med helt almindelige menneskers problemer og udfordringer. Det kan jeg rigtig godt lide, så kan man nemmere forholde sig til dem. Man kom ind under huden på dem hver især og lærte dem ret godt at kende, og det på en måde som hverken var anstrengt eller virkede konstrueret. Sten formår at skrive personerne og deres kendetegn naturligt frem, og det er et kæmpe plus.

Beskrivelserne af Hannas chok og sorg over at blive forladt af Christian er virkelig skarpe. Hun reagerer voldsomt og bliver både ked af det, vred og flov, og det får hende til at gøre nogle ting, som hun senere fortryder. Det gør hende meget menneskelig. Hendes trang til at komme væk, hendes uro og fortvivelse, den mistede tro på egne evner og værd er supergodt skrevet frem. Det bidrager virkelig til, at læseren lærer Hanna at kende på godt og ondt.

Det samme gør beskrivelserne af Daniels kamp for at få enderne til at nå sammen privat og på jobbet. Han vil virkelig gerne være en god far, hjælpe sin kæreste i den første hårde tid med baby men samtidig sætter han også alt ind på at opklare den uhyggelige drabssag. Han ved godt, at de to ting ikke kan forenes, når man arbejder på en drabssag, men han prøver alt, hvad han kan, og han bliver meget påvirket af det, når han ikke lykkes med det hele. Når det indimellem koger over for ham, ser vi sider af ham, som han helst vil glemme, at han har.

Samarbejdet mellem Hanna og Daniel kører på skinner fra allerførste gang, de mødes, og det synes jeg var superfedt. Vi læser gang på gang krimier, hvor den kvindelige efterforsker/psykolog/profiler/journalist ikke bliver tager seriøst af sine mandlige kollegaer eller samarbejdspartnere, og hvor hun må kæmpe ekstra hårdt for at komme til orde og få sine teorier afprøvet. Ofte viser det sig, at den kvindelige hovedperson har ret i sine teorier, men de skal altid igennem en slags hånliggørelse fra de mandlige kollegaer, før de bliver taget seriøst – ja, nogen gange skal sagen ligefrem opklares helt, inden kvindens synspunkter og teorier anerkendes. Sådan er det slet ikke her, og det synes jeg var dejligt forfriskende. Daniel og kollegaen Anton på politigården i Åre tager med det samme godt imod Hanna. Der er ingen modstand mod hende eller hendes teorier – faktisk sætter de overordentlig stor pris på at se tingene fra hendes perspektiv, og det var skønt at læse! Thumbs up til Sten for den vinkel!

Alt i alt må jeg sige, at Viveca Sten har skrevet en formidabel start på en ny krimiserie. Plot, personer, univers og spænding var i top, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse videre i serien. Jeg har nogle teorier i hovedet, som jeg er spændt på om kommer til at holde stik 😉

1000 tak til alpha forlag for anmeldereksemplaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *