Titel: “Alene i mørket” og “I dødens hænder”
Forfatter: Trude Teige
Sideantal: 336 + 288
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner – ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

“Alene i mørket og “I dødens hænder” er de to første bind i norske Trude Teiges krimiserie om journalisten Kajsa Coren.

“Alene i mørket” – bagsidetekst:

Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Kajsa Coren, politisk journalist på Kanal 4, bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun med at dække en anden sag: omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere. Men dobbeltdrabet bliver ved med at rumstere, og lidt efter lidt går det op for hende, at der kan være en forbindelse mellem de to sager.

Mens Kajsa forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med en krævende karriere, to børn, et skrantende forhold til ægtemanden og en mor, der er begyndt at opføre sig underligt, befinder drabsmanden sig meget tættere på, end hun aner.

I første bind lærer vi hovedpersonen Kajsa at kende. Hun er journalist, mor til to børn, gift med en advokat og tæt knyttet til sin mor, som ofte hjælper med børnene, når hverdagen brænder på.

Kajsa arbejder som politisk journalist, selvom hun i virkeligheden helst vil arbejde som kriminalreporter. Dette er ikke muligt, fordi hendes mand, Aksel, arbejder som advokat for anklagemyndigheden, og der derfor vil kunne opstå interessekonflikter. Kajsa har dog svært ved ikke at blande sig i kriminalsagerne, og på en eller anden måde bliver hun alligevel involveret i sager, som også Aksel arbejder med. Ægteskabet skranter, og Kajsa og Aksel bider af hinanden dagligt.

Forholdet til moren er tæt men samtidig præget af en hændelse fra barndommen. Kajsas far døde, da hun var ung teenager, og hun har efterfølgende brugt mange år, megen energi og mange kræfter på at få moren på ret køl igen, mens hun selv har været overladt til sig selv med sorgen over tabet af faren. Dette har hun svært ved at tilgive moren, men hun kan heller ikke klippe båndene til moren, og deres forhold virker derfor temmelig kunstigt.

Jeg kan rigtig godt lide Kajsa som hovedperson. Hun virker ægte, og hun kæmper med problemer, som er genkendelige, og som man kan identificere sig med. Jeg synes, konflikten med hendes mand omkring deres respektive jobs er virkelig interessant. Hun har udadtil affundet sig med, at hans job havde førsteprioritet over hendes, og hun har dermed droppet kriminalreporterjobbet. Hun formår dog ikke at droppe det fuldstændig, og det trækker i hende at få lov til at grave sig ned i sagerne. Selvom hun ved, at hun ikke bør, så kan hun simpelthen ikke lade være med at involvere sig – det gør hende meget menneskelig.

Plottet i bogen er meget aktuelt og virkelig uhyggeligt. Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt, og gerningsmanden har ikke være nådig. Det er en yderst bestialsk sag. Kajsa bliver ved en tilfældighed sendt ud til gerningsstedet, selvom hun arbejder på noget helt andet. Hun er ved at afdække en række sager om omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere, da hun bliver sendt ud til dobbeltdrabet, fordi det er sket ikke langt fra hendes bopæl. Da hun først er involveret, har hun meget svært ved at trække sig igen, og der går da heller ikke længe, inden hun får en spirende mistanke om, at de to sager kan hænge sammen.

Vinklen med overgreb på og omsorgssvigt af børnehjemsbørn er meget aktuel, og vi har også herhjemme i de senere år hørt om de forfærdelige vilkår som børnehjemsbørnene levede under for år tilbage. Det gør plottet ekstra interessant, og afsløringen af de rigtige sammenhænge er uhyggelig og virkelig spændende. Kajsas rolle i opklaringen af sagen bliver mere kompliceret end som så, og hun ender med at være langt mere involveret i begge sager, end hun på nogen måde havde forestillet sig, at hun kunne blive.

“I dødens hænder” – bagsidetekst:

Efter en traumatisk hændelse tre år tidligere er Kajsa Coren langsomt ved at finde tilbage til sin gamle hverdag. Ved siden af jobbet på Kanal 4 er hun gået i gang med at lave en dokumentar om sin mor, der er flyttet på plejehjem. Der tilbringer Kajsa mange timer blandt beboerne, og hun begynder lidt efter lidt at få en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. En mistanke, som bestyrkes, da en sygeplejerske forsvinder.

Samtidig bliver en tiårig dreng meldt savnet efter at have trænet på fodboldbanen ved siden af plejehjemme. Hverken Kajsa eller efterforskningsleder Karsten Kjølås ser en åbenlys sammenhæng mellem de to sager, men da Kajsa involveres personligt, forstår de, hvad der er på spil.

“I dødens hænder” foregår tre år efter “Alene i mørket”. Efter de traumatiske oplevelser i forbindelse med sagerne i “Alene i mørket” har Kajsa kæmpet for at komme ovenpå igen, og nu er hun så småt ved at være tilbage til sit gamle jeg og sin gamle hverdag.

Kajsas mor er kommet på plejehjem, og Kajsa arbejder på en artikelserie om forholdene på plejehjemmet, da hun endnu en gang involveres i flere sager. En sygeplejerske forsvinder, og det samme gør en tiårig dreng, som har spillet fodbold tæt ved plejehjemmet. Igen bliver Kajsa ved tilfældighedernes spil involveret i begge sager, selvom hun egentlig bør holde sig til sagen om forholdene på plejehjemmet. Og endnu engang ender sagerne med at komme meget tættere på Kajsa og hendes privatliv, end hun på nogen måde kunne have forestillet sig.

Ægteskabet med Aksel skranter fortsat, og deres samliv bliver mere og mere anstrengt, selvom de prøver at få det til at fungere. Ovenpå forskrækkelserne i forbindelse med børnehjemssagen har de begge indset, hvad de kan miste, og de kæmper derfor for at holde fast i hinanden og familielivet. Desværre har de ikke det store held med det, og forholdet får det gradvist værre og værre.

Jeg synes fortsat, at Kajsa er en meget menneskelig og interessant hovedperson. Jeg kan godt lide det realistiske i, at de traumatiske hændelser, hun udsættes for i bind et, ikke bare glemmes natten over, men derimod kræver tid og bearbejdning, før hun kan vende tilbage til sin hverdag. Da vi møder hende her tre år efter hændelserne, er hun stadig præget af det, som hun har været igennem. Hun er bange for at være alene hjemme, hun føler sig forfulgt – hun er i det hele taget meget menneskelig, og det gør det hele meget troværdigt. Det kan jeg rigtig godt lide!

Her i bind to involveres Kajsa – lige som i bind et – i to forskellige sager, som viser sig at have forbindelse til hinanden. Jeg synes som udgangspunkt, at den måde at skrue et plot sammen på fungerer godt, og forfatteren formår at få enderne til at nå sammen, så det giver mening. Jeg håber dog alligevel, at forfatteren kommer til at variere sin måde at opbygge plots på i de næste bøger, for ellers kunne jeg godt frygte, at det vil blive for ensformigt og let gennemskueligt på sigt.

Fælles for begge bøger er, at de er skrevet i et let læst sprog, hvor handlingen skrider godt fremad. Opbygningen med korte kapitler kan jeg rigtig godt lide, da det letter læsningen og gør det nemt lige at læse et par sider hist og her, når man har tid. Begge bøger følger hovedsageligt Kajsa, og tingene ses fra hendes synsvinkel, men samtidig har begge bøger meget korte afsnit med indsigt i morderens tanker og følelser. Denne måde at inddrage forbryderen og dennes baggrund, tanker og følelser på fungerer rigtig godt, synes jeg. Det giver (i nogle tilfælde) en forklaring på, hvorfor morderen er endt, hvor han/hun er, og det gør det muligt at se, at selv forbryderne har en menneskelig side.

Alt i alt er jeg ret begejstret for Teiges krimiserie, og jeg forstår, hvorfor den er vældig populær i Norge. Jeg er meget spændt på at se, hvad der kommer til at ske med Kajsa i de næste bind – jeg hepper på hende!

1000 tak for anmeldereksemplarerne til alpha 🙂