Titel: Dagen er nær
Forfatter: Ninni Schulman
Sideantal: 600
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner
“Dagen er nær” er syvende og sidste bind i Ninni Schulmans Hagfors-serie om Magdalena Hansson, Christer Berglund og Petra Wilander.
Bagsidetekst:
Nogle dage før juleaften bliver Harry og Inga Tynning fundet brutalt myrdet i deres hjem lidt uden for Hagfors. Huset er endevendt, og der mangler penge og smykker. Det ældre ægtepar ser ud til at have levet et stilfærdigt liv uden nogen fjender eller uvenner, og politiet, med Christer Berglund og Petra Wilander i spidsen, mistænker, at det er et indbrud, der er endt fatalt. Men jo mere de undersøger omstændighederne omkring drabene, desto mærkeligere og ubehageligere viser sagen sig at være. Journalisten Magdalena Hansson er tilbage på arbejde efter længere tids sygdom og bliver hurtigt engageret i drabssagen, som forstyrrer julefreden i den lille bygd og ryster beboerne.
Jeg stiftede bekendtskab med Hagfors-serien sidste år, da bind seks udkom. Jeg var virkelig begejstret for Schulmans måde at skrive sine personer frem på, men samtidig var jeg lidt fortabt, fordi jeg ikke anede, hvad de gennemgående personer havde været igennem i de første fem bind i serien. Jeg havde lidt samme følelse denne gang, omend jeg dog kendte lidt mere til personerne nu, fordi jeg jo har læst bind seks. Jeg har stadig de første fem bind til gode, men nu er de tilføjet min TBR i min lydbogsapp, for NU skal det være. Der er rigtig mange ting i Schulmans måde at skrive på, som jeg er vild med, så nu vil jeg altså have den fulde historie.
Personbeskrivelserne er en af de ting, som jeg, som nævnt, er meget begejstret for i Schulmans bøger. Det er ikke blot hovedpersonerne, som er beskrevet indgående og med stort overskud, men også bipersonerne gøres levende og troværdige. I dette bind var jeg især imponeret over, hvordan de tre Tynning-søskende og deres familier beskrives. Harry og Inga Tynning er parret, som findes myrdet et par dage inden juleaften, og deres tre børn følges tæt i dagene efter og i løbet af opklaringen af sagen. De reagerer på vidt forskellige måder på den forfærdelige situation, de befinder sig i, og det gør dem både meget menneskelige og meget troværdige. Sorgen er altopslugende, og den påvirker dem alle, både store og små, og ændrer deres familie for altid. Den naturlighed, som Schulman skriver sine personer frem med, gør det til en sand fornøjelse at læse om dem (trods de grumme omstændigheder), og man føler næsten, man kender dem rigtigt.
Plot har Schulman også helt styr på. “Nogen” bryder ind hos ældre mennesker, røver dem og slår dem ihjel. De ældre mennesker er forsvarsløse og kan ikke stille meget op imod deres overfaldsmand/-mænd. Da det viser sig, at en nøgle fra hjemmeplejen er forsvundet, bliver der naturligt nok spekuleret i, om der er en sammenhæng. Men der er stadig noget, som ikke helt stemmer, og Petra og Christer arbejder benhårdt på at afdække sandheden. Gerningsmanden viser sig at være en helt anden, end nogen af de involverede havde forestillet sig, og det overraskede også mig, hvem det i virkeligheden var. Jeg havde luret det, inden det blev afsløret, men vi var ret langt i historien, inden jeg fik den mistanke. Jeg elsker, når plottet overrasker, og når det afdækkes gradvist, så det langsomt går op for en, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Selvom plottet var spændende og personerne interessante, så synes jeg også godt, man kunne fornemme i dette bind, at der var mange tråde, som forfatteren gerne ville have bundet sløjfe på. Efter seks bind skulle dette syvende og sidste gerne afslutte de uafklarede ting og sende hovedpersonerne godt videre i livet. Det kan man ikke helt undgå at kunne mærke, og med en mursten på 600 sider, så blev det altså lidt langtrukkent indimellem. Overordnet synes jeg dog, at Schulman slipper rigtig godt fra det. Hun får bundet sløjferne, uden der bliver givet afkald på en spændende og medrivende krimihistorie, og vi forlader både Magdalena, Christer og Petra med forhåbninger om, at de nok skal komme godt videre med spændende udfordringer i både arbejds- og privatliv. Jeg vil også gerne rose forfatteren for rent faktisk at afslutte sin serie. Jeg synes, der indimellem er en tendens til, at nogle krimiserier kører og kører i en uendelighed. På et eller andet tidspunkt synes jeg, at det er rigtig fint, at sige stop – stor cadeau til Ninni Schulman for at træffe det modige valg at slutte Hagfors-serien nu!
På bogens bagside står der, at alle bøgerne i serien kan læses selvstændigt, og det er rigtig – jeg er jo selv startet med de sidste to bind og har fået rigtig gode læseoplevelser ud af det. Jeg vil dog til hver en tid anbefale folk at starte med første bind og læse sig frem derfra, så man får alle detaljer med. Det planlægger jeg at gøre nu. På med hørebøfferne og ud at gå med hunden med hele Hagfors-serien i ørerne – det er godt, vi går foråret og lysere tider i møde 😉
Hagfors-serien:
1: Pigen med sne i håret
2: Drengen der holdt op med at græde
3: Svar hvis du kan høre mig
4: Vores egen lille hemmelighed
5: Velkommen hjem
6: Når tiden går i stå
7: Dagen er nær
1000 tak for anmeldereksemplaret til alpha forlag – serien har helt sikkert potentiale til at blive en ny favorit!