Titel: Kaldet – Arias fortælling I
Forfatter: Ida Søby Fogh
Sideantal: 324
Forlag: Forlaget Facet
Eksemplar: Anmeldereksemplar fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

I dag udkommer bind et og to i Ida Søby Foghs nye fantasytrilogi ‘Arias fortælling’. Tredje og sidste bind udkommer næste år.

“Kaldet” er første bog i trilogien, og her møder vi Aria, som er forældreløs og bor hos urtekræmmeren Oline i Den Hvide Bys slumkvarter. Aria er smuglerbud for urtekræmmeren, men det er farlige tider i byen, og Aria må være forsigtig, når hun leverer hempurter til Olines kunder. Regiusregimet er på jagt efter forbandede, og de skyr ingen midler i jagten – alle, også de uberørte, er i fare, hvis de ikke overholder byens regler. Naturen er udryddet, og med den forsvandt også de sidste forbandede med magiske kræfter. Der ulmer dog en uro over, at der måske fortsat gemmer sig enkelte forbandede i Civitias, og de må og skal for enhver pris fanges og brændes på bålet. Da situationen spidser til for Oline og Aria, sender Oline Aria med Sul hjem. Sul er Olines leverandør af urter, og han viser sig at være en forbandet (velsignet) fra Eoyerim. Aria skal nu bo blandt de forbandede (velsignede), men også her må hun gemme sig.

Jeg synes, at “Kaldet” er en supergod start på trilogien. I første bind i en ny serie skal der altid bruges tid på at introducere og opbygge universet, og det er selvfølgelig også gældende her. Universet beskrives løbende, og beskrivelserne er skrevet ind som en naturlig del af handlingen, så jeg synes ikke, at det tager for meget plads i forhold til handling og personkarakteristikker. Det virker naturligt, at det beskrives undervejs. Universet virker virkelig spændende, og præmissen med, at naturen er udryddet, er – for en naturelsker som mig – en helt forfærdelig tanke. I Civitias findes naturen ikke længere, og de ting, som man tidligere fik fra naturen, får man nu fra Dexus, som er de uberørtes/evneløses gud. Det er bl.a. madvarer og diverse ingredienser til madlavningen, som nu kommer fra Dexus. Det er et skræmmende tankeeksperiment at forestille sig en verden uden natur og alt, hvad naturen bidrager med i vores hverdag. Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig at leve i den verden. I en fantasyverden er det dog ret interessant at læse om, så jeg håber, at de næste bøger uddyber mere om betydningen af naturen og konsekvensen af, at den ikke længere eksisterer i Civitias. I Eoyerim findes naturen stadig, og Arias forbløffelse over den, da hun først ankommer, er virkelig fin – og siger egentlig ret meget om, hvor fantastisk vores natur er! Vi skal huske at sætte pris på den!

Personerne i bogen er både interessante og troværdige. Vi lærer Aria og til dels Thais rigtig godt at kende her i første bog. De udvikler et fint venskab med gensidig respekt og tillid, deres forskelligheder til trods – det var meget fint at følge. Jeg er meget nysgerrig på både Sul og Oline, og jeg håber virkelig, at vi finder ud af mere om dem i de næste bøger. Især Oline møder vi kun kortvarigt her i første bog, men jeg er sikker på, at hun rummer mere, end man lige umiddelbart ser. Jeg ser også meget frem til at lære mere om de velsignede og de forskellige grene af evner, som de kan have. Det er jeg sikker på, at der dukker mere op om i næste bog.

Sprogligt fungerer bogen rigtig godt. Den er skrevet i et let tilgængeligt, let læst og flydende sprog. Kapitlerne er forholdsvis korte, og der er gode margener på siderne, så tekstmængden ikke bliver for overvældende. Det er et supergodt valg, og det vil helt sikkert være med til at tiltrække de knap så stærke læsere. Det bliver mere overskueligt på den måde, og det er rigtig godt.

Som så mange andre fantasybøger kredser bogens temaer om det gode over for det onde. De gode bekæmper de onde, så verden kan blive et trygt sted at opholde sig. Her kan det dog være lidt svært helt at genneskue (for Aria især), hvem der egentlig er de gode, og hvem, der er de onde. Når tingene viser sig at være noget helt andet, end man er vokset op med og altid har troet på, så kræver det tilpasning, indsigt og ændring af holdninger. Det er ikke en let rejse, men det er det jo aldrig i fantasy, og det er helt sikkert en af grundene til, at vi elsker at læse den genre.

Alt i alt er “Kaldet” en superfin og spændende start på trilogien om Aria, og jeg glæder mig til at læse videre i bog to.

1000 tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret.