Titel: Københavns brand (Manus Albino 1)
Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Sideantal: 383
Forlag: Forfatterskabet.dk
Eksemplar: Anmeldereksemplar fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner
Da et delvist parteret kvindelig findes i en kuffert i en penthouselejlighed i København sættes jagten ind på såvel gerningsmanden som ofrets identitet. Da det snart efter viser sig, at hovedet og kroppen i kufferten stammer fra to forskellige kvinder, intensiveres jagten yderligere. Sagen eskalerer hurtigt, og nogle af sporene peger efterforskningen i retning af Herlufsholm og skolens yderst priviligerede og elitære elever og deres familier, men det er umuligt at finde håndgribelige beviser. Ud af skyggerne dukker en organisation, som kalder sig Manus Albino. Denne skyr tilsyneladende ingen midler og er villig til at gøre hvad som helst for at opnå anerkendelse. Men hvem står bag denne organisation? Og hvad vil den opnå? Det bliver et kapløb med tiden for kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans team, hvis de skal nå at afdække sagen, inden Manus Albino slår til igen.
“Københavns brand” er første bind i thrillerserien om organisationen Manus Albino, og den starter ret godt ud. Henning Lorentzen er en ældre, besindig kriminalkommissær, som holder af madlavning, og som sætter pris på sit lille men sammenarbejdede team på politigården. Når tingene spidser til, træder han i karakter og viser sig som en overordentlig kompetent kommissær. Overfor ham er Sebastian de la Cour en stærk og – måske især – vanvittig skurk, og han fremstilles urovækkende troværdigt. Der er spænding og action fra start til slut, og man bliver næsten lidt forpustet undervejs, da der er mange personer og sidehistorier at holde styr på.
Jeg synes overordnet, at historien og sidehistorierne fungerer godt og komplimenterer hinanden, så man ikke er i tvivl om, hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor de enkelte historier får plads. Dog er der også historier, som jeg mangler at få uddybet lidt mere og få afsluttet ordentligt til sidst. Det er fx historien om de la Cour-familiens au pair, som også er søster til liget uden hoved i kufferten. Hun afslører en del om Sebastians voldelige og psykopatiske træk, men jeg synes, der manglede en bedre gennemgang af, hvad hun afslørede, og hvad der så videre skete med hende.
Det samme gør sig gældende for sidehistorien om Martin, som er betjent i Lorentzens team, og som ligger i med Xenia, den blonde, sexede journalist fra Ekstra Bladet. Martin bytter oplysninger om efterforskningen med sex, og det er noget af et skråplan. Det hentydes et enkelt sted, at Lorentzen måske ved, hvad der foregår, men så hører vi ikke rigtig mere til det. Jeg går ud fra, at den sidehistorie fortsætter i seriens næste bind, men jeg ville godt have hørt lidt mere til den i dette bind også. Der manglede enten en afslutning eller et hint om, at den vil blive taget op igen i næste bind.
Kvindesynet i forhold til Xenia, den smukke, sexede journalist, som bruger sin krop til at få tingene, som hun vil, og Louise, den lidt kiksede, overvægtige men ualmindeligt kloge assistent på politigården, kunne altså også godt trænge til en opstramning og nytænkning. Det bliver noget klichepræget i min verden, og det irriterede mig en del undervejs.
Når alt det så er sagt, så skal det ikke overskygge det faktum, at jeg overordnet set synes, det er en ret god thriller. Der er spænding fra start til slut, sproget er flydende og hænger sammen, skurken er troværdig og yderst skræmmende. Sidst men ikke mindst er plottet uhyggeligt og måske ikke nær så fiktivt og overtænkt, som man kunne ønske sig. Det er slet ikke utænkeligt, at det kunne ske i virkeligheden, og det er altså overordentligt skræmmende at tænke på.
1000 tak til Forfatterskabet.dk for anmeldereksemplaret. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien.
En tanke om ““Københavns brand” af Søren og Morten Ellemose”