Titel: På røven gennem natten
Forfatter: Søren Poder
Sideantal: 175
Forlag: Brændpunkt
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forfatteren
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

I “På røven gennem natten” møder vi Lukas og Viktor, som netop er gået ud af 10. klasse. Deres venskab er sat lidt på prøve, nu hvor de ikke ses hver dag i skolen længere. Efter sommerferien skal de i hver deres retning i forhold til uddannelse, og de er allerede gledet lidt fra hinanden og har svært ved at få venskabet til at fungere optimalt. Denne lørdag aften har de besluttet, at de skal have en aften som i ‘gamle dage’ med pizza og hygge. Da de som sædvanlig ikke har nogen penge, har Viktor sagt ja til at aflevere en pakke for banden Black Brotherhood. De skal blot hente pakken i pizzeriaet og aflevere den til Black Brotherhood. En nem tjans, siger Viktor, selvom han ikke rigtig ved, hvad pakken indeholder. Da drengene i et uopmærksomt øjeblik mister pakken i den lokale park, finder de ud af, at den er overordentlig vigtig for Black Brotherhood. De må derfor forsøge at stjæle pakken tilbage fra de børn, som neglede den i parken, men også det mislykkes totalt. Inden længe er Lukas og Viktor på flugt fra både Black Brotherhood OG politiet, og flugten får langt større konsekvenser, end de i deres vildeste fantasi havde forestillet sig.

Foruden at læse børnebøger højt for min søn Jonathan på 10, så læser jeg ofte også små bidder af mine egne bøger højt for ham. Da jeg startede på denne, ville han gerne høre med, fordi han syntes, at forsiden så sej ud. Da jeg havde læst de første kapitler højt, fik jeg strenge ordrer på, at jeg IKKE måtte læse i den uden ham – han ville høre med. I starten var jeg en smule betænkelig, fordi jeg var bange for, om sproget, tonen og handlingen nu også var ‘passende’ for en dreng på 10, men det gik faktisk over al forventning. Bogen er helt sikkert skrevet til et lidt ældre publikum end 10-årige, og til selvlæsning vil jeg ikke anbefale den til den aldersgruppe, men jeg synes faktisk alligevel, at det gik ret godt med at læse den højt for ham. Han var i hvert fald rigtig godt underholdt det meste af tiden, og han grinede højlydt af Lukas og Viktors indbyrdes skænderier, jokes og hakken på hinanden.

For mit eget vedkommende fungerede bogen også fint. Drengenes oplevelser er temmelig vilde, men jeg synes, der er en god balance mellem det overdrevne og det realistiske.

Jeg kunne godt lide drengene og deres ungdommelige mod – i nogle tilfælde overmod. Viktor er noget mere dumdristig end Lukas, og han tænker sig ikke altid om, inden han kaster sig ud i tingene. Jeg forestiller mig, at der er mange drenge derude, som kan identificere sig med både Viktor og Lukas.

Den skiftende synsvinkel mellem drengene og politibetjenten Bent Hyldgaard fungerede rigtig godt, synes jeg. Jeg kan generelt godt lide bøger med skiftende synsvinkler, fordi det er fedt at høre historien fra flere perspektiver, og det gør sig også gældende her. Det er samtidig med til at gøre historien realistisk, når man hører politiets syn på de forskellige begivenheder.

Bogen er forholdsvis let at læse, og med sine 175 sider er den også overskuelig i længden. Det er handlinger og action, som driver fortællingen frem. Sproget er ungdommeligt og passer perfekt til personerne. Hos Oldefar kommer der gode gamle vendinger og selvopfundne udtryk frem, og det er en perfekt modvægt til ungdomssproget hos Lukas og Viktor. Jeg tror, at det vil fange mange af de unge læsere, som helt sikkert også vil kunne more sig over Oldefars sjove og gammeldags udtalelser.

Det er en bog med fuld fart over feltet fra første til sidste side. Den er humoristisk og fyldt med action, spænding, våben, biljagter, venskab og meget mere. Jeg tror, bogen vil kunne lokke nogle af de actionhungrende drenge på 13, 14, 15 år til at læse, og den slags bøger skal vi bare have mange flere af.

1000 tak til Søren Poder for anmeldereksemplaret.