Titel: Vildfremmed
Forfatter: Pernilla Ericson
Sideantal: 302
Forlag: HarperCollins
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner

“Vildfremmed” er tredje bind i Pernilla Ericsons serie om Liv Kaspi og Erla-gruppen. Jeg har ikke læst de to første bind i serien, men jeg vil helt sikkert råde andre til at starte med det første bind og tage dem alle i rækkefølge. Jeg kunne sagtens følge med i handlingen, men jeg er sikker på, at der er detaljer, som jeg er gået glip af, fordi jeg ikke kendte personernes forhistorier og de tidligere sager. Jeg skal i hvert fald selv ud at have fat i de to første bind, så jeg kan få hele historien og alle detaljerne med.

I “Vildfremmed” plages Stockholm af en række voldtægter. Mænd dukker op i kvinders hjem og voldtager dem brutalt. Når mændene efterfølgende pågribes, kan de fremvise SMS’er eller andre beskeder, hvor kvinderne selv opfordrer mændene til at komme og voldtage dem – de har så at sige ‘en invitation’ til voldtægten. Da det kan bevises, at beskederne er sendt fra kvindernes egne telefoner eller computere, har politiet svært ved at straffe mændene, og sagerne henlægges. Erlagruppen indvilliger i at se nærmere på sagerne, og alle fire medlemmer af gruppen bliver hurtigt involveret i arbejdet med at opklare de uhyggelige voldtægter. Samtidig kæmper både Liv og Aminah med deres privatliv. Liv skal komme overens med Rickards fortid og prøve at stole på ham, mens Aminah konstant tjekker, hvor i verden hendes voldelige far befinder sig.

Hovedhistorien i “Vildfremmed” er baseret på virkelige hændelser. At tænke på, at de ondskabsfulde gerninger i bogen har rod i virkeligheden, gør bare historien endnu mere uhyggelig. At vågne op eller komme hjem og finde en fremmed i sit hjem er nok noget af det mest uhyggelige, jeg kan forestille mig. Hvis denne fremmede så også er der for at gøre én ondt, så bliver det bare endnu værre at tænke på. Tanken om at blive overfaldet i eget hjem får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, og jeg følte virkelig med kvinderne i historien, som netop udsættes for dette ultimative overgreb. Magtesløsheden efterfølgende, når forbryderen ikke kan straffes, fordi det ser ud, som om man selv har taget initiativ til voldtægterne, kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Det må være absolut forfærdeligt.

Jeg kunne rigtig godt lide både historien og personerne i bogen. Hovedhistorien var både uhyggelig og godt fortalt, og sidehistorierne var medvirkende til, at vi lærte personerne bedre at kende. Personerne føltes ægte, de bar historien frem på en fed måde, og jeg interesserede mig virkelig for at lære dem bedre at kende samt at finde ud af deres forhistorier. Liv er den egentlige hovedperson, og hun er den, man følger mest. Hun er genkendelig, og man lever sig ind i hendes historie og krydser fingre for, at hun ikke bliver såret af Rickard. Jeg kan godt lide hende som heltinde, fordi hun er meget menneskelig. Hun kan tvivle på sig selv og sine evner, men hun klør på og gør sit bedste, og det gør hende til en meget troværdig karakter. Selvom Liv er hovedpersonen, spiller de andre i Erlagruppen også vigtige roller. Aminahs fortid var spændende og skræmmende, og jeg hepper virkelig på, at det lykkes hende at slippe helt ud af fortidens kløer og få et godt liv. Hun er en cool, sej kvinde i et mandsdomineret erhverv, og hun fortjener al den medvind, hun kan få. Den håber jeg, at hun får mere af i fremtiden.

Jeg blev virkelig grebet af historien, og jeg kunne føle frygten og panikken helt ind i knoglerne flere gange undervejs i læsningen. Historien er skrevet i et letlæst og flydende sprog, og siderne vendte nærmest sig selv. Opbygningen af historien, hvor man på skift følger forskellige personer – deriblandt både medlemmer af Erlagruppen men også ofre og forbryder – fungerer bare rigtig godt. Det giver en god dynamik, når der foruden hovedhistorien er forskellige sidehistorier, men det kræver også en del af forfatteren, hvis sådan et projekt skal lykkes. Jeg synes, det lykkes supergodt i ‘Vildfremmed’, og Pernilla Ericson formår at holde både hovedhistorien og sidehistorierne i gang, så man lever sig ind i begge dele og læser og læser for at finde ud af, hvordan det hele ender.

Jeg var virkelig godt underholdt hele vejen igennem, og jeg glæder mig til at læse meget mere om Erlagruppen.

1000 tak til HarperCollins for anmeldereksemplaret.