Titel: Nådesløse kvinder
Forfatter: Camilla Läckberg
Sideantal: 191
Forlag: alpha forlag
Eksemplar: ANMELDEREKSEMPLAR fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner
“Nådesløse kvinder” er sidste nye skud på stammen i Camilla Läckbergs efterhånden ret omfangsrige forfatterskab. Jeg har kun læst Fjällbacka-serien om Patrik Hedström og Erica Falck, og i forhold til den serie er denne i hvert fald noget ganske andet. Det er ikke en krimi men mere en spændingshistorie – eller, som der står på forsiden, ‘En fortælling om hævn’.
I “Nådesløse kvinder” møder vi tre kvinder, som hver især lever i et dårligt ægteskab. Deres mænd er mildest talt usympatiske og tyranniske. Ingrid har opgivet sin karriere som journalist for at blive hjemmegående husmor, da hendes mand fik en stor forfremmelse. Nu ignorerer han hende og har en affære med en anden kvinde. Viktoria bor i et lille hus langt ude på landet med sin mand, som ved første øjekast så ud til at være en sød og godmodig fyr, men som viste sig at være noget ganske andet. Birgitta er skolelærer og nærmer sig pensionsalderen. Hun har i mange år været vant til at blive ignoreret af sine to sønner og banket gul og blå (selvfølgelig, hvor det ikke kan ses) af sin mand. En dag får kvinderne nok. De beslutter sig for at tage hævn, og de hjælper hinanden med at føre de aggressive planer ud i virkeligheden.
“Nådesløse kvinder” er trods sine kun 191 sider en barsk og meget spændende læseoplevelse. Den er noget af en pageturner og blev læst på blot et par timer.
Jeg var ret optaget af de tre kvinder og deres individuelle historier. Jeg fandt dem både interessante, frustrerende og tragiske. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der findes kvinder derude, som lever under ligende vilkår, og det gør historien mere interessant og skræmmende, synes jeg.
Selvom jeg går 100 % ind for stærke, handlekraftige kvinder, som tager sagen i egen hånd og GØR noget, så er jeg ikke tilhænger af selvtægt. Mord kan aldrig forsvares, og selvom de tre kvinders mænd er afskyelige og fortjener alverdens ulykker, så er mord aldrig den rigtige løsning. Tankeeksperimentet er dog pirrende – kan det virkelig lade sig gøre? Kan man slippe afsted med det? I bøgernes verden – ja! Men i virkelighedens verden tvivler jeg nu. Heldigvis 😉
I fortællingen manglede jeg lidt uddybning af, hvordan kvinderne fik den tanke at slå deres mænd ihjel. Hvordan spirede ideen? Hvordan fandt de hinanden? Var de i tvivl og fik kolde fødder undervejs? Og hvad endte i så fald med at være afgørende for, at de gik videre med planerne? Alt dette kunne jeg godt have tænkt mig at høre noget om. De psykologiske mekanismer, som MÅ være i spil i sådan en ekstrem situation, er interessante, synes jeg, og dem savnede jeg i bogen. De er sikkert udeladt for at kunne holden bogen i miniformatet, men jeg synes, det ville have givet et ekstra lag til fortællingen.
Alt i alt synes jeg, at det var en superspændende og velfungerende historie, selvom der også – efter min mening – var et par mangler. Jeg læste den lynhurtigt, og den blev siddende i mig i flere dage, for hvad nu hvis …?
1000 tak til alpha for bogen.