Titel: Spøgelseshvisker
Forfatter: Nick Clausen
Sideantal: 82
Forlag: Forlaget Facet
Eksemplar: Anmeldereksemplar fra forlaget
Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️/6 stjerner
“Spøgelseshvisker” af Nick Clausen er en gyser, hvor du selv er hovedpersonen og skal træffe forskellige valg undervejs.
I historien er du en spøgelseshvisker, som bliver tilkaldt til en lille by for at hjælpe med at uddrive de spøgelser, som hjemsøger byens nedlagte skole efter en tragedie nogle år tidligere. Beboerne i byen ønsker at lave skole i bygningen igen, men det vil spøgelserne ikke være med til.
Undervejs bliver du sat over for forkellige valg, og du skal være forsigtig, for spøgelserne er lumske og kan finde på hvad som helst for at få lov til at være i fred i den gamle uhyggelige skole.
Jonathan og jeg har læst forskellige bøger, hvor man selv er helten i fortællingen, og det er altså ret underholdende og en anderledes læseoplevelse, når man pludselig selv har indflydelse på handlingen. Jonathan var dog ikke med til at læse denne her, da gys ikke lige er noget for ham.
Som de andre af Nick Clausens bøger, jeg har læst, er denne også meget velskrevet og let læst. Kapitlerne er korte og overskuelige. Lixtallet er forholdsvis lavt (22), hvilket gør, at bogen kan henvende sig til et ret bredt publikum. Hvis man er til gys, kan man her være med tidligt, fordi sværhedsgraden er holdt på et overskueligt niveau. Det kan jeg rigtig godt lide. Letlæste bøger med spændende indhold kan vi ikke få for mange af.
Selvom kapitlerne er korte, og sproget er i den lette ende, så er der bestemt ikke givet køb på spændingen og uhyggen. Den er virkelig uhyggelig, og det, at den foregår på en gammel skole, gør den nok endnu mere uhyggelig, fordi det er så nemt at forholde sig til. En tom, gammel skole med tomme, efterladte klasselokaler og et uhyggeligt, forfaldent skolekøkken … Ja, jeg har i hvert fald ingen problemer med at forestille mig sådan et sted! Det meget realistiske miljø øger uhyggen for mig og sikkert også for en masse skoleelever derude …
Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at der var flere kapitler, som var linket sammen, og færre kapitler, som endte med min død. Jeg læste bogen igennem flere gange, og det virker som om, der kun er ganske få veje igennem labyrinten, hvor man lykkes med missionen og kommer levende ud på den anden side. Det er sådan set OK, men jeg døde RIGTIG mange gange undervejs, og det kan man altså godt blive lidt træt af. Ofte nåede jeg kun at træffe 2-3 valg, før jeg døde igen. Her kunne jeg godt have ønsket mig, at der var flere kapitler og veje, der var bundet sammen, så man ikke hele tiden skulle tilbage og starte forfra.
Når det er sagt, så synes jeg stadig, at historien og du-er-hovedpersonen-temaet fungerer godt, og man bliver grebet af handlingen og af at løse mysteriet. Slutningen er overraskende og giver lige det sidste twist, som det jo helst skal i en god gyserhistorie.
1000 tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret.